Jordvarme
THYBO KØLETEKNIK
Når et jordvarmeanlæg først er installeret og kører korrekt, lægger du ikke meget mærke til det i dagligdagen. Generelt har jordvarmeanlæg der er udvalgt og monteret af uddannede installatører en meget høj driftsikkerhed.
Fordele ved jordvarme
- Kraftig reduceret varmeregning
- Intet bøvl med olietank og oliefyr
- Generelt høj driftsikkerhed
- Lang levetid
Når et jordvarmeanlæg først er installeret og kører korrekt, lægger du ikke meget mærke til det i dagligdagen. Generelt har jordvarmeanlæg der er udvalgt og monteret af uddannede installatører en meget høj driftsikkerhed.
Der er ingen daglig vedligeholdelse. Der skal ikke fyldes vand eller andet på anlægget, som i det store og hele passer sig selv. Det eneste, du mærker til anlægget, er en svag summen fra varmepumpen, nærmest som fra et køleskab. Placer ikke varmepumpen, så den kan genere i for eksempel et soveværelse.
Hvis jordvarmeanlægget erstatter et oliefyr, slipper du for olielugten i fyrrummet, og det er slut med bøvl, fordi oliefyret ikke vil starte, dækslet i olietanken har sat sig fast osv.
Lovgivningen stiller krav om, at hele jordvarmeanlægget inklusive jordslanger kontrolleres af en fagmand en gang årligt. Det kan for eksempel være den installatør, som monterede anlægget.
Det sparer du på jordvarme
Et jordvarmeanlæg er en investering i vedvarende energi til både boligopvarmning og varmt vand i husets vandhaner. På langt sigt er det den mest fornuftige løsning til et enfamiliehus. Et jordvarmeanlæg koster forholdsvis mange penge at købe og montere i forhold til et oliefyr. Men på sigt har du tjent de penge ind på mellem 5-10 år. Herefter er der en stor besparelse på varme til din bolig hvert år.
Dette bør du undersøge
Er dit hus eller din grund er fredet. Hvis det er tilfældet, er det ikke sikkert, at du kan få tilladelse til at ilægge jordvarme. Kontakt din kommune for flere oplysninger.
Spørg i kommunen om der på længere sigt er planer om fjernvarme. Hvis der allerede er fjernvarme ved dit hus, skal du ikke etablere jordvarme. Det samme gælder hvis kommunen har planer om fjernvarme indenfor få år – med mindre du er nødt til at få nyt varmeanlæg her og nu.
Kontakt din kommune for at se lokalplanen over dit hus. Der kan være eksisterende forhold der gør det umuligt at etablere jordvarme.
Du bør også undersøge om der er lyst særlige servitutter på din ejendom der kan vanskeliggøre etableringen for et jordvarmeanlæg. Den lokale tinglysning kan oplyse dig om forholdene.
Du skal have en tilladelse fra kommunen til at etablere et jordvarmeanlæg. For at opnå tilladelsen skal kommunen have en række tekniske oplysninger omkring jordvarmeanlægget. Størrelse og placering. Seriøse installatører kan forsyne dig med og hjælpe dig med at udfylde et skema som rummer de nødvendige oplysninger. Det er en god ide at søge i god tid, da nogle kommuner har lang sagsbehandling.
Skal vi ringe dig op?
Det er gratis og ganske uforpligtende
Firmainfo
Thybo Køleteknik ApS
Sjællandsgade 6
DK-6400 Sønderborg
CVR: 13898693
Quick links
Brands
Panasonic klimaprodukter
Danmarkspumpen
Daikin
Acson
Viesmann
Coldor